Næsehornenes situation i naturen

Enkelte lyspunkter i en kritisk udvikling

Storstilet krybskytteri af det nu kritisk truede sorte næsehorn har resulteret i et dramatisk fald på 96 % i bestanden fra 65.000 individer i 1970 til blot 2.300 i 1993. Dog har bestræbelser på at holde naturbevarelsesprogrammerne i gang i Afrika resulteret i, at antallet af sorte næsehorn er steget til ca. 5.050 individer.


Det Indiske pansernæsehorn blev i begyndelsen af det 19. århundrede næsten jaget til udryddelse. De resterende dyr fandtes kun i små beskyttede naturreservater og kom under skarp overvågning af naturbevarelsesorganisationer og lokalbefolkningen. Med streng beskyttelse fra de indiske og nepalesiske myndigheder har pansernæsehornet langsomt øget sit antal fra under 200 individer i forrige århundrede til omkring 2.500 – 3000 individer i dag. Imidlertid er trykket fra krybskytteri fortsat højt, og det er fortsat usikkert om det forbliver en succes uden forøget støtte til naturbevarelsesindsatsen i Indien og Nepal.


I Asien er bestanden af sumatra- og javanæsehorn ekstremt lav og begge arter er kritisk truet. Der er færre end 100 sumatranæsehorn tilbage i naturen. Arten var førhen udbredt over en stor del af Indonesien men findes kun i dag på Sumatra og Borneo. Bevarelsesindsatsen rettes muligvis i fremtiden også mod opdræt i fangenskab i et forsøg på at øge bestanden.


Javanæsehornet er det mest kritisk truede af de fem arter med et lavt antal individer, som kun fandtes i en enkelt population i Ujung Kulon National Park. Her har arten fået mulighed for at vokse fra ca. 30 individer i 1967 til næsten 60 individer i 1980. I 2012 regnes bestanden for stabil, men meget skrøbelig bestående af kun 37 og 44 individer. Lokale miljøforkæmpere arbejder hårdt for at etablere flere levesteder for arten, da det menes, at det nuværende levested ikke kan rumme flere næsehorn.