Avlssamarbejde - European Endangered species Programme (EEP)

Avlskoordinatoren indsamler oplysninger om artens status i zoologiske haver og akvarier, producerer en stambog, gennemfører demografiske samt genetiske analyser og udarbejder en plan for den fremtidige forvaltning af arten. Avlskoordinatoren bistås af en artskomité og hvert år fremsættes anbefalinger for, hvilke individer der må yngle og hvilke der skal flyttes fra en zoo til en anden. Formålet med stambogen og et intenst avlsprogram er at fastholde 90 % af artens genetiske mangfoldighed for de kommende 100 år. Alt efter artens popularitet og efterspørgsel i de zoologiske haver sættes ofte en målpopulation, som er højere end hvad der er genetisk nødvendigt, i et forsøg på at sikre genetisk diversitet.
EEP’en for det hvide næsehorn blev etableret i 1992. Siden er antallet af næsehorn steget stødt og der er i dag 262 individer i stambogen, heraf 102 hanner og 160 hunner. Antallet af fødsler pr. år svinger dog meget. I 2011 blev der på verdensplan født 10, i 2012 blev der født 12 og i 2013 blev der født 8. Fødselstallene var i mange år ækvivalente med antallet af dødsfald i populationen, men kombineret med enkelte årlig importer af hvide næsehorn fra Sydafrika er det lykkedes at bringe bestanden op. 2013 var det første år, hvor antallet af næsehorn øgedes ved fødsler i bestanden uden importerede individer.